Tikitræffet

TIKI KAJAK KLUB

TIKITRÆFFET

 

I mange år har Tikitræffet været afholdt et eller andet sted i Jylland eller på Fyn hvilket betød vi måske skulle ud at køre for at finde læ til at komme i vandet, endvidere kunne det være svært at finde campingplads som havde faciliteter til spisning og generalforsamling.

 

I mange år talte vi også om at flytte træffet til et neutralt sted hvor vi ikke var så afhængige af disse ting, men først i 2010 fandt vi en plads som måske kunne opfylde vores ønske og det var Holmens Camping.

 

Her er vi blevet rigtig godt modtaget, har et godt rovand som næsten opfylder vores krav og der er også mulighed for at afholde vores generalforsamling i tørvej og uden at genere andre.

 

Ved træffet 2011 blev det besluttet at Holmens Camping indtil videre skal være vores træffested, men at der altid skal være plads til at flytte hvis en gruppe vil arrangere træf et andet sted.

 

Ved træffet i 2012 foreslog Kirsten og Hans at træffet 2013 blev holdt på Als ved Madeskov Camping og de ville gerne stå for det praktiske. Forslaget var en god ide, så det blev vedtaget at i 2013 holdt vi Tikitræf på Als, siden har der ingen forslag været om et andet sted end Holmens Camping.